Forfatter: Mogens Bisgaard

Efterårssolhverv – sommeren slutter med lakrids

Efterårssolhverv – sommeren slutter med lakrids

Sensommeren – grønthandlerens bedste tid – lakker mod enden, og kålsæsonen nærmer sig. Mandag er det efterårssolhverv, dag og nat er (cirka) lige lange, og det går for alvor mod vinter. Men der er stadig tid til at nyde masser af lette grøntsagsretter – for…

Gem sensommeren

Gem sensommeren

Sensommeren er den skønneste årstid. På grænsen til efteråret er der masser af smag at hente i grøntsagerne. Og man kan stadig få en bid sommer hos Det lille Grønttorv, som lige nu har tomater i massevis. Tomater er den mest solgte grøntsag i Danmark,…

Kålen kommer!

Kålen kommer!

Det er så småt begyndt at blive efterår – og dermed tid til de lidt tungere retter med kål og rodfrugter. Lige nu kan du finde alle ingredienserne til en italiensk minestra – en fyldig suppe med godt med grønt og bønner, rigtig bondekost – hos Det lille Grønttorv.

Der er stadig masser af de dejlige borlottibønner, der er stadig tomater – og i denne uge kommer den første palmekål. Så er der ingen undskyldninger. Suppen kan laves på både kyllingefond og grøntsagsfond. Har du ingen af delene, kan du nøjes med vand – kødet giver god umami, og hvis du ikke er til animalske produkter, kan du tilsætte tørrede svampe og udelade kødet i opskriften. Du skal bruge (nej, der er ingen mål, du må tage den på slump):

  • De sædvanlige urter (løg, bladselleri, gulerod)
  • Olivenolie
  • God røget pølse, pancetta eller bacon
  • Rosmarin eller salvie
  • Borlottibønner
  • Fennikel
  • Tomater
  • Boullion eller vand
  • Palmekål
  • Persille
  • Ost, som fx pecorino eller anden hård ost (en lagret gouda går såmænd også an)

Start med at skære urterne – løg, bladselleri og gulerod – i stykker på ca. ½-1 cm – det behøver ikke være så nøjagtigt. Lad grøntsagerne svede i olivenolien, tilsæt derefter pølse / pancetta / bacon og lad det snurre med. Tilsæt så krydderurter, borlottibønner og fennikel, og lad det snurre lidt sammen. Tilsæt derefter de groft hakkede tomater, bland det hele sammen, tilsæt vand, og når suppen har kogt så længe, at bønnerne er ved at være møre, tilsættes den snittede palmekål. Lad det hele snurre sammen, drys persille over og server med revet ost og godt brød.

Rondini: det bedste græskar, du ikke har smagt

Rondini: det bedste græskar, du ikke har smagt

Efteråret begynder så småt at snige sig ind på os – hos Lottenborg Have og Det lille Grønttorv er tegnene tydelige. Der er squash og græskar i rigelige mængder. En af de sorter, der balancerer lige på grænsen mellem sommersquash og langtidsholdbart vintergræskar er rondini eller,…

Høstmarked på økologiske gårde

Høstmarked på økologiske gårde

Den sidste weekend i august arrangerer Økologisk Landsforening høstmarked på en lang række økologiske gårde rundt omkring i Danmark. Det gælder selvfølgelig også for nogle af de gårde, du kan møde på Bondens Marked – og hvis du har tid efter markedet, kan du lørdag…

Slow Food besøger Bondens Marked

Slow Food besøger Bondens Marked

Fredag den 30. august har den lokale afdeling af Slow Food arrangeret et besøg på Bondens Marked på Sankt  Thomas Plads. Bondens Markeds formand, Jette Højholdt Mikkelsen, byder Slow Food velkommen, og derefter vil medlemmerne besøge de enkelte stadeholdere og få en snak om lokale fødevarer, om kunsten at arrangere ugentlige markeder – det er i disse uger syv år siden Bondens Marked i København tog sin begyndelse – og ikke mindst om de muligheder, markederne giver for lokale producenter.

Fyraftensbesøget er også en fin anledning for markedets gæster til at høre mere om Slow Food, som er en verdensomspændende græsrodsbevægelse, der arbejder for at bevare traditionelle fødevarer og fremme lokal produktion af bæredygtig, velsmagende og sund mad – god, ren og retfærdig, som det hedder i foreningens mission. Slow Food støtter bl.a. det gastronomiske universitet i Bra, Italien, verdens første universitet med gastronomi som fokus.

Gennem Slow Food-fonden arbejder Slow Food med gastronomisk diversitet, og søger at bevare og udbrede kendskabet til udryddelsestruede og traditionelle råvarer og retter i præsidier, som omfatter råvarer og retter, der har både en kulturel, miljømæssig og gastronomisk betydning for et område, og i Smagens Ark, hvor man finder æbleskiver, bakskuld, bodil neergaard-æbler, fynsk rygeost og den brune bi fra Læsø blandt de danske bidrag.

Grønthandleren anbefaler: babygrønt!

Grønthandleren anbefaler: babygrønt!

Sensommeren er en dejlig tid for grønthandlere – i hvert fald for dem, der tænker i sæson. Der er en overflod af farvestrålende og smagfyldte grøntsager – resten af året kan, i hvert fald for grønthandlere, der arbejder med sæsoner, godt være en lille smule…

Man spiser da kaniner!

Man spiser da kaniner!

Fredag den 23. august kan du møde Langebjerggård på Bondens Marked på Frederiksberg. Langebjerggaard ligger i Alleshave, mellem Kalundborg og Holbæk. Her producerer Mette og Henrik Ørnstrøm lam og kaniner. Kaninerne er af racen “Hvid Dansk Landrace”, og opdrættes økologisk, på friland i flytbare bure…

Mmm …. mangalitza

Mmm …. mangalitza

Ved første øjekast kan man tro, det er får man står over for – uldgrisen lever virkelig op til sit navn. Den har en tæt krøllet pels, og en buttet krop, præcis som et får. Men det er altså en gris. En særdeles velsmagende en af slagsen, endda. “Nogen kalder det svinekødets svar på Kobe-kød”, siger Maria fra Birthesminde i Vipperød, hvor hun og Kent blandt andet avler mangalitza. “Og jeg er enig – det er fantastisk velsmagende”.

Mangalitzaen blev fremavlet i østrig-ungarn i midten af 1800-tallet, som en krydsning af ungarske og serbiske tamsvin med vildsvin. Det er en forholdsvis langsomt voksende svinerace – det tager 16 måneder før den bliver stor nok til slagtning – og der er, set med moderne, fedtforskrækkede øjne, lidt for meget fedt på dyret. Derfor var det næsten gået i glemmebogen – men mangalitzaen er så småt begyndt at vende tilbage, og er især blevet populær hos os, der gerne vil spise lidt mindre, men meget bedre kød.

Kødet fra mangalitzaen er lidt mørkere end konventionelt svinekød – og smagen en anelse mere vildtagtig. Svinekød har, som kødet fra andre enkeltmavede dyr, den fantastiske egenskab, at smagen – og blandt andet også fedtsyresammensætningen – bliver påvirket af det, dyrene spiser. Og det kan mærkes på mangalitzaen, for grisene på Birthesminde lever godt. De går ude, de roder i jorden efter rødder og smådyr, og foderet består derudover bl.a. af frugt- og grøntrester fra nærliggende producenter og mask fra Herslev Bryghus. Altsammen økologisk selvfølgelig.

Og det bedste: Birthesminde har lige slagtet en mangalitza-gris, og har fersk kød med på markedet på Frederiksberg. Så kan du selv smage.

 

Byens bedste bønneragout

Byens bedste bønneragout

Det er bønnesæson, og det betyder, at der er borlottibønner fra Svanholm hos Det lille Grønttorv. Borlotti-bønnen kan let kendes på dens røde bælg – som man ikke spiser – og på de rød-brunmønstrede bønner. Bønnerne mister dog farven efter tilberedningen – og det er en…