Det er julefrokosttid – både for de private og for dem, der holdes i regi af arbejdspladserne rundt omkring i byen. Og selv om traditionen med julefrokoster på arbejdspladserne først er startet i 1940’erne, er der et vist slægtskab mellem bondesamfundets julefejringer og vore dages firmajulefrokoster. I bondesamfundet var julen traditionelt tiden, hvor man fik lov at slå sig løs – og den stod bl.a. på erotiske julelege mellem karle og piger.

Ungdomslaugene organiserede julelegene som gik på skift mellem gårdene i julen – fra juleaften til helligtrekonger, den 6. januar – og i byerne holdt gæstgiverierne “julestuer”, hvor snapsen flød og der gik et og andet for sig i olielampens skær. Så voldsomt gik det for sig, at kongen tog forholdsregler mod julen: Christian den VI. forbød i 1735 julestuerne.

Den moderne julefrokost handler også om at udviske forskellen mellem arbejdsgiver og ansatte også tildels udviskes for en dag – og hvem ved, måske foregår der stadig julelege rundt omkring, nu i regnearkenes skær. Men uanset om julefrokosten foregår hjemme eller ude, er det nu engang bedre, hvis den starter med gode råvarer – og er der gode råvarer bliver julelegen sjovere og varer længere.

Enhver julefrokost starter med den hjemmemarinerede sild. Det tager tid: køb en god spegesild hos fiskehandleren, fileter den, udvand den natten over og lad den trække endnu en nat over i en lage af eddike og sukker med krydderier – der er masser af gode opskrifter på nettet.

Og selvfølgelig hører der også hjemmelavet sylte til. Kog svineskank med suppeurter til den er ganske og aldeles mør, lad det køle lidt ned, mens suppen koger godt ind, pil kødet af skanken, riv og skær det i stumper, bland det med finthakket løg, salt, peber og masser af middelalderlige krydderier – nelliker og allehånde – og hæld det over med den kogende suppe: gelatinen i suppen sørger for at sylten stivner, og du slipper for at bruge husblas.

Til sylten og andre flæskevarer kan du – ud over sennepen og de hjemmesyltede rødbeder – servere vreden kål, en jysk specialitet, der helt efter bogen skal serveres med kanelsukker (ja, det lyder mærkeligt, men smager fint). Du starter med at dele et hvidkål i kvarte eller sjettedele (alt efter størrelse) koger det grundigt i vand – eller i syltesuppen, hvis det nu skal være. Lad det køle af og vrid så det bedste du har lært – vikl evt. kålen ind i et lagen og vær to om at vride – det er vigtigt, at så meget af vandet som overhovedet muligt kommer ud af kålen.

Hak derefter kålen – groft eller fint efter smag – ned i en gryde og tilsæt piskefløde og smør, til den hakkede kål har konsistens som tyk havregrød. Det nytter ikke noget at spare på smør og fløde – så bliver julelegene bare kedelige.

Og du skal selvfølgelig drikke godt øl og god snaps til din julefrokost …