Vejret på lørdag kan næsten ikke undgå at blive bedre end sidste lørdag, hvor vi næsten skyllede væk i resterne af Irma, Jose og hvad de andre orkaner nu har heddet.
På lørdag får vi besøg af en fynsk stadeholder – Balkemose, som producerer mjød på fynsk honning og fynske æbler, i forskellige varianter med tilsætning af bl.a. appelsin, jordbær, humle og chili.
Ellers nærmer efteråret sig med hastige skridt – Der er selvfølgelig masser af frugt hos KysØko og hos Det lille Grønttorv finder du tomater fra Bakkegården, Svanholm og Urtopia, side om side med de første knoldselleri og rosenkål …
