Østerbro 25/4
På lørdagens marked kan du smage dig gennem de første 8.000 år af ostens historie.
Copenhagen Goat Milk laver bl.a. friskost af gedemælk, som er en af de første oste, der er fremstillet, omtrent da landbrug blev muligt, lige efter slutningen af sidste istid, for ca 10.000 år siden.
Landbruget opstod i “den gyldne halvmåne”, omtrent der hvor S>yrien ligger i dag. Og det blev en kæmpesucces. Så stor faktisk, at masser af mennesker vandrede ud. Nogle drog nordpå, og mødte på¨den anatolske højslette ny dyr køer – men osten var stadig friskost, fremstillet med syrning af mælk.
Det var med romerriget, den “moderne” ost opstod. I stedet for at lade mælken syrne på naturlig vis, kan man tilsætte løbe, et enzym, der dannes i kalvens mave – i praksis kan man lægge et stykke kalvemave i mælken. Det er mere effektivt, især i køligere klimaer.
Den romerske militærmand og storbonde Lucius Junius Moderatus Columella skrev omkring 60 efter vor tidsregning en håndbog i landbrug, De re rustica, et tolvbindsværk, der bl.a. beskriver osteproduktion – og de dele af værket har været pligtlæsning i den romerske hær.
Alle romereske soldater havde i oppakningen et lille “ostekit”, ud fra filosofien om at mælk kan man altid finde. Og man kan følge den romerske hærs fremgang i Europa, og se, at der, hvor der har været romere, er der også tradition for ost.
Romerrigets nordlige grænse i fastlandseuropa gik et sted i Nederlandene – et sted, der hedder Gouda. Og Gouda-osten finder du hos Dutch Cheese and Juice – i alle tænkelige varianter, fra den friske, der er god til gratinering, over den lagrede, der egner sig fint til after-dinner snack og de krydrede, med fx spidskommen eller trøffel. Du kan selvfølgelig også finde andet end friskost hos Copenhagen Goat Milk.
Vi har masser af andet godt i vente – herunder har du den komplette stadeholderliste.
Hos PinotageShoppen kan du fra Svaneke Brød købe rugbrød og surdejsbrød bagt på økologisk mel fra Bornholm. Brødene medbringes i begrænset mængde, men hvis du vil være sikker på at få dine brød – send en SMS til 2175 6698 senest fredag aften – med dit navn og antal små eller store rugbrød eller surdejsbrød. Husk at hente brødene inden kl. 15.00.





