Østerbro 28/3
På søndag er det palmesøndag – og du skal købe i nd til påskeugen. Selv om det i kirkekalenderen kaldes »den stille uge«, og er den sidste uge af fasten, er der nu ingen grund til panik. Vi har masser af påskehalløj til jer:
I denne uge har vi besøg af Copenhagen Goat Milk, som har mælk, yoghurt og forskellige oste, lavet af gedemælk – og så er der gedekød i fryseren. Hvis du vil have fat i upasteuriseret gedemælk, skal du bestille inden markedet (helst i aften, fredag) på email copenhagengoatmilk@yahoo.com.
Arctic Food kommer også på marked – her finder du specialiteter fra vores nordiske frænder. Til tømmermændene efter påskefrokosten foreslår Arctic Food en renburger med syltet rødløg, ramsløg og tyttebær, eller en solid omgang renskarv, som er snittet rensdyrkød, der sauteres med løg og kantarel, krydres godt og monteres med en sauce af den fedeste creme fraiche, du kan finde. Server med god mos af gamle kartofler og gerne lidt tyttebærsyltetøj.
Pinotageshoppen kommer igen med brød – ud over selvfølgelig det fine udvalg af sydafrikansk vin, likør og spiritus. Det er hos Pinotageshoppen eller hos Saveurs de France, du finder vinene til påsken, og husk, at Saveurs de France altid har et udvalg af delikatesser på konserves, perfekte til at indlede festen – og så er der selvfølgelig lidt søde sager til efterfesten.
Vi har selvfølgelig også olivenolie og andre græske specialiteter hos Kransehuset, æble- og bærproukter hos KysØko (du er vel godt klar over, at cideren hos KysØko er brygget lokalt – hos Bicycle Brewing i Århusgade, såmænd) og gouda i mange varianter hos Nell’s Cheeses.
Herunder er den komplette liste over stadeholdere – selvfølgelig med forbehold for til- og frameldinger efter deadline.
Arctic Food
Copenhagen Goat Milk
Kransehuset
Nell’s Cheeses
Pinotageshoppen
Saveurs de France








You must be logged in to post a comment.