Bondens Marked

Midsommer på Bondens Marked

Søndag er det sankt hans aften - ifølge legenden er det Jesus' fætter, Johannes Døberens fødselsdag - og sådan en hellig aften er der ifølge folketroen masser af troldtøj ude for at opsnappe kristenblod. Troldtøjet holder vi, med Holger Drachmanns ord, fra livet med glædesblus.

Til sankt hans hører jordbær - og i år er vi så heldige, at Pinotagehuset har jordbær med på lørdagens marked. Jordbærrene kommer fra det økologiske og selvforsynende landsby-bofællesskab Permatopia ved Karise. Vi glædesblusser allerede!

Desuden får vi besøg af Lottenborg Have, som fylder pladsen med blomster og nyslynget honning - med eller uden vokstavle - og hvis du trænger til noget kød at smide på de sidste gløder af glædesblusset, er Torupgård garanteret leveringsdygtige.

Derudover kan du møde mange af den faste stok - KysØko med dejlig most og andre frugtprodukter, Nell's Cheeses med fine gouda-oste fra Holland, Svaneke Brød med det gode brød til maden, Kransehuset med olier, vine og andre kretensiske godter og Det lille Grønttorv med sæsonens gode sager fra Svanholm og Birkemosegaard.

På vores breddegrader kan det alt for hurtigt blive efterår og vinter igen - så nyd de lyse nætter, og husk, de kommer igen, for som Johannes V. Jensen erfarent skriver i Envoi:

Nu breder hylden
de svale hænder
mod sommermånen.

Året efter:
De samme bøge
og lyse nætter
den samme lykke!

Året efter:
Solsorten fløjter
og vårvind svulmer
igen, veninde!

9 år efter:
De samme bøge
og lyse nætter,
den samme lykke!

Læs mere om stadeholderne på hjemmesiden - og husk, at vi som altid tager forbehold for pludselige til- og frameldinger.

Sankt Jakobs Plads 15. juni

Sankt Jakobs Plads 15. juni
Læs mere

Sankt Jakobs Plads 29. juni

Sankt Jakobs Plads 29. juni
Læs mere

Sankt Jakobs Plads 4. august

Sankt Jakobs Plads 4. august
Varmen har sluppet sit tag i byen og vi kan trække vejret lidt friere – lørdag stiller vi igen op på Sankt Jakobs Plads med et stort udvalg af sæsonens bedste råvarer: Svaneke Brød er tilbage, Arctic Food er vendt hjem fra sommerens tur til Nordsverige, og har masser af spændende varer med. Hos Det lille Grønttorv og KysØko finder du …
Læs mere
facebook instagram