Bondens Marked
graphic-x-proto

Stadeholdermail 23. maj 2019

Stadeholdermailen kommer ud til stadeholderne - medlemmer og "løse stadeholdere", der har været med på markedet mindst to gange. Her får I nyt om markederne, I har overblik over hvem der kommer på de næste tre-fire markeder, og I bliver mindet om at komme med bidrag til hjemmesiden og facebook. Stadeholdermailen supplerer facebook som kommunikationskanal.

Nyt markedsføringsmateriale
Vi har i bestyrelsen gerne villet forny markedsføringsmaterialet - plakater, postkort, flyers mv.. Vi efterspurgte derfor grafikere via facebook, og har efter at have modtaget et par forslag udvalgt det, der efter vores mening lever bedst op til kriterierne - nemlig, at vores markedsføring skal, vise, at markedet:
  • Handler om lokale råvarer
  • Giver kunderne mulighed for at købe ind til et helt måltid
  • Er "håndholdt" og drevet af stadeholderne
- og selvfølgelig, at materialet i sig selv er livligt og iøjnefaldende, og fanger kundernes interesse i en flimrende storbyvirkelighed. Ovenfor ser du et foreløbigt bud på vores materiale - en plakat - det skal dog understreges, at grafikeren er gået tilbage til tegnebordet for at finpudse, så plakaten må ikke komme udenfor vores lille kreds.

Vi vil selvfølgelig gerne ved samme lejlighed minde stadeholderne - os selv inklusive - med jævne mellemrum at kaste et blik på vores egen markedsføring: Er vi klare nok i spyttet, ved kunderne, hvad de kan få, har vi fx altid visitkort med adresser med på standen, kan man se hvad standen hedder, og i tilfælde af at man ikke selv producerer, hvor varerne kommer fra. Husk også "det lille ekstra" - en smagsprøve, et opskriftsark eller andet, der kan gøre kunderne positivt overraskede.

Nyt marked på Frederiksberg
Vi har længe talt om muligheden for at udvide Bondens Marked med yderligere et marked. Sidste års forsøg på Christianshavn, viste blot, at "spise"-markeder og råvaremarkeder ikke nødvendigvis passer sammen - i hvert fald faldt mange stadeholdere fra undervejs, simpelthen fordi der var for lidt omsætning.

Inspireret af Det grønne Julemarked på Frederiksberg sidste år, har vi kontaktet Frederiksberg Kommune, og har nu fået tilladelse til at holde marked hver fredag fra kl. 1400-1800 på Sankt Thomas Plads. Tilladelsen gælder fra 1. august til 31. december.

Sankt Thomas Plads ligger på Frederiksberg Alle - lige om hjørnet ligger Vesterbro, så det skulle være muligt at få det bedste fra begge verdener. Det er selvfølgelig en betingelse, at så mange stadeholdere som muligt møder op - vi satser på at blive 6-10 stadeholdere pr gang - så allerede nu skal vi i gang med at se på kalendere, og planlægge efterårets fredage.

Opstilling på pladsen
For at undgå trafikalt kaos på Sankt Jakobs Plads, især nu, hvor restauranterne er begyndt med udeservering, er det vigtigt at huske, at biler ikke må parkeres på pladsen mens der er marked - undtagelserne er salgsvogne og kølevogne, som kan få parkeringstilladelse.

Og så minder vi om, at det er vigtigt, at man møder frem i god tid - gerne senest 8.45. Det gælder især, hvis du har brug for meget plads til opstilling af salgsvogn eller telt, så kan det være besværligt, hvis du kommer så sent, at andre stadeholdere allerede har stillet op. Snak med dagens "pladsmand" - som oftest Preben Maack Andersen.

Juni måneds markeder
Vi planlægger markeder og opdaterer hjemmesiden en måned forud - så hvis du allerede nu kan sige, om der er markeder, du vil deltage i (eller, hvis du er en af de faste stadeholdere, allerede nu kan sige, om der er markeder, du ikke kan deltage i), er det en stor hjælp i planlægningen.

Du finder link til juni måneds markeder nedenfor. Send en mail eller skriv på facebook i "Bondens Markeds Indbakke", hvis du vil være med på markeder i april.

Bidrag til hjemmesiden
Hvis du er medlem af foreningen Bondens Marked, kan du bidrage til hjemmesiden. For at logge ind, skal du besøge denne side. Du finder også et link til siden i stadeholder-menuen eller allernederst på hjemmesiden. Har du glemt dit password, kan du lave et nyt ved at klikke på "glemt password". Bemærk - hvis du kun er lejlighedsvis stadeholder, er du ikke registreret som medlem, og kan ikke logge ind. Du kan se medlemslisten på hjemmesiden.

Husk: Relevant indhold på hjemmesiden er med til at gøre den og markedet mere attraktive for kunderne. Nyheder til hjemmesiden kan være nyheder fra gården eller produktionen, nye produkter, opskrifter, arrangementer eller andet. Hvis du har gode billeder, så vedhæft dem. Hvis historien er relevant kommer den på hjemmesiden og i nyhedsbrevet - og bliver delt på Bondens Markeds facebookside med mere end 4.000 følgere.

Sankt Jakobs Plads 1. juni

Sankt Jakobs Plads 1. juni
Læs mere

Sankt Jakobs Plads 8. juni

Sankt Jakobs Plads 8. juni
Læs mere

Sankt Jakobs Plads 15. juni

Sankt Jakobs Plads 15. juni
Læs mere

Sankt Jakobs Plads 22. juni

Sankt Jakobs Plads 22. juni
Læs mere

Sankt Jakobs Plads 29. juni

Sankt Jakobs Plads 29. juni
Læs mere

Generalforsamling 26. februar 2019

Generalforsamling 26. februar 2019
Foreningen Bondens Marked fmba afholdt generalforsamling den 26. februar 2019 hos Det lille Grønttorv, Holsteinsgade 58. Foreningen genvalgte bestyrelsen - med formanden og kassereren for en toårig periode, næstformanden for en etårig periode. Kontingent og stadeleje foreslås uændret, jf revideret regnskab og budget, som begge blev godkendt af generalforsamlingen. Klik på linket herunder for at se det fuldstændige referat fra …
Læs mere
facebook instagram