bm_newsletter_logo

Sort fredag ...

I morgen er det Black Friday, og mange butikker reklamerer med særlige black friday-tilbud. Black Friday er et amerikansk begreb, der dækker over fredag efter thanksgiving, som falder sidste torsdag i november. Thankgsgiving-ferien, fra torsdag til søndag, er en af de få ferier i land of the free.

Den moderne betydning af dagen stammer oprindeligt fra Philadelphia, hvor man traditionelt afholdt en fodboldkamp mellem hæren og flåden på lørdagen efter thanksgiving.

Det betød, at turister og andet godtfolk strømmede til byen - og der var frit spil for butikstyve. Og det betød, at politifolkenes lille firedages-ferie blev ødelagt. I 1950'erne begyndte politifolkene derfor at bruge betegnelsen black friday om dagen. En sort dag, indeed.

De næringsdrivende i Philadelphia forsøgte at vende det negative til det positive og kalde dagen for big friday, men det var først i 1980'erne begrebet blev indarbejdet med den bibetydning, det har i dag: at det er den dag, butikkernes regnskaber går i sort - og regnskaberne ikke længere viser underskud.

I dag er det først og fremmest de store butikker, der kan bruge black friday til at få ryddet op i lagrene, og som har råd til de groteske tilbud, man af og til ser - og det forlyder, at man i visse netbutikker har haft endog meget lange køer: de kaotiske scener fra amerikanske butikker er flyttet på nettet. Og nethandel er ikke til gavn for de lokale butikker.

Vi holder selvfølgelig ikke black friday på Bondens Marked - vores varer har den samme værdi året rundt - og så er du garanteret en god snak med stadeholderne om varernes historie og om hvad du kan bruge dem til. Og for stadeholderne er det en berigelse i sig selv at have det direkte møde med gæsterne på markedet - kapitalfondene, der ejer de store kæde- og netbutikker er sådan set ligeglade.

Du kan klikke på linkene herunder for at se, hvem du kan møde på de næste markeder. Vi gør opmærksom på at vi tager forbehold for uforudsete ændringer på grund af sygdom, pludseligt sæsonslut, udsolgt, uvejr og den slags.

Sankt Thomas Plads 29. november

Sankt Thomas Plads 29. november
Læs mere

Sankt Jakobs Plads 30. november

Sankt Jakobs Plads 30. november
Læs mere

Bliv en af Bondens Markeds Venner

Bliv en af Bondens Markeds Venner
Vi har oprettet gruppen Bondens Markeds Venner på facebook. Den er til dig, der regelmæssigt handler hos stadeholderne på Bondens Marked på Østerbro og - fra næste uge - Frederiksberg. Stadeholderne er også medlemmer af gruppen, så her har du bedre mulighed for at komme i kontakt med dem, hvis de husker det, laver de opslag i gruppen om hvad …
Læs mere