Om bondens marked

Bondens Marked afholdes hver lørdag fra 10-15 på Sankt Jakobs Plads på Østerbro.

Formålet med Bondens Marked er at få skabt en kontakt og handel direkte mellem forbrugeren og bonden selv uden om det fordyrende detailled. Det sikrer, at der kan opretholdes en høj kvalitet af helt friske fødevarer til en god pris. Det finder man ikke supermarkederne.

Bag Bondens Marked står først og fremmest en masse frivillige og alle vores engagerede stadeholdere. Allerbagerst står så Jette og Lars, som tilsammen sørger for for hele indholdet af Bondens Marked og alle de praktiske ting – såsom godkendelser fra myndigheder, reklamemateriale og meget mere.