Vitaminbomber til vinteren

Vitaminbomber til vinteren

Her i den kolde tid er det småt med friske grøntsager – og nu, da julen er overstået, og alle de festlige lys slukket, kan man rigtig mærke hvordan kulden kommer snigende.

Fra Det lille Grønttorv lyder beskeden dog, at det slet ikke ser så slemt ud: I disse uger har Grønttorvet nemlig to grøntsager, der både er nemme at tilberede, smager godt, og er hamrende fyldte med C-vitamin og livsglæde.

Den ene er vinterportulak, en mild vårsalat med en let salt smag, der gør sig fint i sandwiches, i salatskålen, på æggemaden og hvor som helst man har brug for et grønt drys (vinterportulakkens amerikanske navn er forresten miner’s lettuce, givet fordi de californiske guldgravere fandt ud af at planten kunne spises og i øvrigt vokser vildt og rigeligt som ukrudt, også i de kolde måneder, hvor der ikke er meget andet grønt at få). Prøv et ordentlig drys vinterportulak på æggene fra Hegnsholt!

Den anden er  flower sprouts eller kalette, som den kaldes i engelsktalende lande: En moderne grøntsag, en krydsning mellem grønkål og rosenkål, der kan anvendes på et utal af måder. Prøv fx snittet flower sprout, ristede hasselnøder og parmesanost i en dressing af olivenolie og rødvinseddike, tilsat revet hvidløg og masser af sennep …


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *