Sensommerdessert: Cranachan

Sensommerdessert: Cranachan

Cranachan er en traditionel, skotsk hindbærdessert, der minder lidt om trifli – men så alligevel. Den indgår tit i menuen på Burns night, hvor man fejrer den skotske nationalskjald Robert Burns’ fødselsdag, men den passer fint nu, hvor der er friske hindbær. Det er en meget enkel dessert at lave, og den bliver bedst, hvis den trækker en times tid inden servering.

  • 3-4 spsk havregryn
  • 2-3 spsk sukker
  • 50 g smør
  • 250 g hindbær
  • 1-2 spsk sukker
  • ¼ l piskefløde
  • 1-2 spsk whisky (ikke alt for røget)
  • 1-2 spsk flydende honning

Start med at smelte sukker på en pande, tilsæt havregrynene og smørret, rist havregrynene og lad dem køle af under omrøring, så de ikke sætter sig. Mos hindbærrene og smag til med sukker. Pisk fløden og smag til med whisky og honning. Læg desserten i lag i portionsglas: Havregryn, bær, fløde, havregryn, bær, fløde … og stil glassene køligt til desserten skal spises.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *